16
Apr

Læsningsgudstjeneste i Overkirken

Tidspunkt
kl. 19:00
Præst
Pastor Mads Weng
Adresse
Ledøje Kirke, Kirkevej 6, Ledøje, 2765 Smørum
Beskrivelse
Slutningen af Johannesevangeliet. Denne tirsdag oplæses der fra kapitel 17 til og med kapitel 21, som er det sidste kapitel Hvad ville der ske, hvis vi hørte hele breve eller længere dele af Evangelierne i det Ny testamente blev læst op? Hvad ville der ske, hvis vi ikke med det samme prædikede over det oplæste eller forklarede det, men bare lod det lyde og vi bare hørte det? Hvordan ville det virke i overkirken om aftenen, når solen var gået ned og det eneste lys var fra levende lys i kirkens lysestager? Det kan du finde ud af ved denne Læsningsgudstjeneste! Vi er i gang med at høre Johannesevangeliet. Denne tirsdag oplæses der fra kapitel 11 til og med kapitel 16 Planen er som følger: Kl. 18.45 åbner dørene og gregoriansk sang lyder i overkirken  Vi går i gang kl. 19. Johannes evangeliet, der skal oplæses, introduceres ganske kort, enkelte dele resumeres Vi beder fadervor sammen Oplæsningen begynder Oplæsningen slutter efter ca.35 minutter Præsten lyser velsignelsen  Vi forudser, at vi er færdige med denne del omkring kl.19.30-19.45 Efterfølgende vil der være mulighed for lidt at drikke (kaffe, sodavand eller øl) og de, der måtte have lyst og tid, er velkomne til at blive, og tale om det, vi hørte og hvordan det var. Det er helt frit, hvis man i stedet bare går hjem. Hvorfor egentlig gøre det her?  Til en gudstjeneste læser vi altid fra bibelen, men vi læser altid kun et ganske lille stykke. Gudstjenestens form forudsætter, at menigheden kender  historien, evangeliet, brevet, indgående, men det er sjældent tilfældet. Lidt kækt kan vi med Jesus fortælle en lignelse og sammenligne gudstjenesten og kirken med en filmklub:  Gudstjenesten/Kirken er som en filmklub: En filmklub, der kun er interesseret i en lille samling film (bibelens skrifter), men når filmklubben mødes, ser de altid kun en eneste scene fra en film, som de så talte om og forstod filmen eller alle filmene. Aldrig så filmklubben flere scener, og aldrig nogensinde så de en hel film på en gang. Alle i filmklubben troede, at de andre havde set filmene, og kendte dem, men det var kun meget få i filmklubben, der nogensinde havde set mere en enkelt scene. Læsningsgudstjenesten er forsøget på at lave om på dette, at se en hel film eller i al fald mange sammenhængende scener fra den samme "film"