12
Mar
Thure Lindhardts musikalske fortælling om Grundtvig
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Adresse
Slangerup Kirke,
Strandstræde 2,
3550 Slangerup
Beskrivelse
Slangerup Kirke byder Thure Lindhardt velkommen til en spændende aften med hans musikalske fortælling om Grundtvig “Jeg saa engang et billede af det evige... … en rejse med Grundtvig”. Torsdag den 12. marts 2026 i Slangerup Kirke. Forestillingen begynder kl. 19.00 og varer ca. 2 timer. Det er svært at komme udenom Grundtvig. Hans tanker og hans virke har påvirket og inspireret os og gør det stadig i dag – fra skole, højskole, kirke og foreningsliv til mange af vores politikere. Vi synger hans salmer og sangtekster til alle livets begivenheder, dåb, bryllupper og begravelser – sommer, efterår, jul og påske. Uanset om man tror på Gud, mennesker eller midt i mellem, så er det som om hans sange passer til s. Thure Lindhardt fortæller om forestillingen: ” Selv har jeg beskæftiget mig med Grundtvig i en del år, men det gik op for mig, at jeg har sunget ham hele mit liv uden nødvendigvis at høre efter, hvad jeg sang. Det er som om, de smukke melodier af Carl Nielsen m.fl. med tiden er smeltet sammen med teksterne, og de kan være svære at adskille.” Thure Lindhardt har selv skabt denne musikalske fortælling, hvor han fører publikum på en rejse gennem Grundtvigs univers. I en blanding af foredrag, fortælling og skuespil væver Thure Lindhardt Grundtvigs ord sammen med musikalske indslag, fortæller om manden, tolker og spiller ham. Sammen med Thure Lindhardt medvirker organist Ole Finnesen, Slangerup kirke, i forestillingen Arrangementet er gratis.