1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

13
Okt
Spaghettigudstjeneste
Tidspunkt: kl. 17:00
Præst: Rikke Amalie Vestergaard
Adresse:
Skovby Kirke
Ringvejen 10
Skovby
8464 Galten
Beskrivelse:
Kirke for børn! En spaghettigudstjeneste er en gudstjeneste tilrettelagt for børn på en hverdag med aftensmad bagefter. I Skovby Kirke er det især for børnehave- og indskolingsbørn og deres familier. Det er for den 3-årige, der vil selv, og dem i 1.kl., der har tusind spørgsmål. Det er for de børn, der vil hen og røre ved døbefonten og se, hvor de blev døbt. For dem, der vil høre kirkeklokken tæt på. Og dem, der kan lide musik og en god fortælling. Og så hele deres familie – både lillebror, der måske græder undervejs, en konfirmand-søster, der mangler et kryds, og bedsteforældre, der lige har tid til at komme forbi. Alle må være med. Med krop, sanser og fantasi går vi på opdagelse sammen i gudstjenesten. Korbørnene deltager, og vi synger salmer. Dukken Peter kommer, og vi hører om Gud. Der er dækket op med brød og saft, og vi beder Fadervor. Det varer cirka en halv time. Bagefter er der spaghetti og kødsovs til alle i sognehuset lige overfor kirken. Det koster 25 kr. for voksne, mens børn spiser gratis. Betaling foregår med MobilePay eller kontanter. Der er ingen tilmelding. Og måltidet slutter, så alle kan nå hjem til sengetid.
TILBAGE