13
Jan
Tapas & Tanker: Iben Krogsdal "Midt i mysteriet"
Tidspunkt
kl. 18:00 - 21:00Adresse
Skjoldhøj Kirke,
Jernaldervej 425,
8220 Brabrand
Beskrivelse
Salmedigter og forfatter Iben Krogsdal taler denne aften ind i den del af den offentlige debat, der handler om åndelig oprustning og kristne værdier. I mange år er evigheden og troen på det evige liv gledet ud af det religiøse sprog, og mange taler lige nu hellere om de kristne værdier. Men kan man hente mod, håb og styrke i værdier alene? Med afsæt i en række af sine salmer om evigheden og det evige liv vil Iben tale om den stille genkomst af den dybe, varme og mystiske kristendom, som tiden har så hårdt brug for, men som lige nu bliver gjort til iskolde, gudløse værdier. Vi synger salmerne, og Hans Dammeyer spiller til. Tapas kl. 18 (50 kr., tilmelding senest 11. januar kl. 12 til sannelau1@gmail.com) Foredrag kl. 19, gratis og uden tilmelding.