15
Jun

Sommerudflugt til Møn

Tidspunkt
kl. 09:30
Adresse
Skelgårdskirken, Sindingvej 9, 2770 Kastrup
Beskrivelse
I år går sommerudflugten til Stege på Møn. Vi skal se det spændende Thorsvang Samlermuseum, hvor der er samlet et utal af hverdagsgenstande fra 1900-tallet. Alt er præsenteret i en række temaer i 18 små butikker, - alt fra slagter, fotograf, tobakshandler, købmandshandel til skrædder og værksteder langs en gade, så det er virkelig som at komme tilbage til bedste- og oldeforældrenes tid. På museet er der også et spisested hvor vi får middag, dessert og senere kaffe og kage. Der er meget at se på museet, men hvis der bliver tid til det, ser vi også Kelby kirke, der har en række flotte kalkmalerier. Vi kører fra Skelgårdskirken kl. 9.30 og forventer at være hjemme igen senest kl. 18.00 Tilmelding på kirkekontoret senest fredag 31/5. Pris for turen er 150 kr., der betales ved tilmelding. Prisen inkluderer alle udgifter incl. den første drikkevare bestilt til maden. Ved tilmelding bedes man give sit telefonnummer.