Skelby Kirke

Med det svære tårn og forholdsvis højt beliggende syner kirken vidt i landskabet, når man kommer ad landevejen.

 

Omkring år 1200 blev der bygget en romansk teglstenskirke her. Rester af vestgavlen kan ses indmuret i tårnet, som vel er bygget omkring år 1400.

Men i 1857 har kirken været i stærk forfald, og den daværende kirketiendeejer, etatsråd Edvard Tesdorpf (Gedsergård mv.) har vel ikke ment, det kunne betale sig at reparere, og derfor nedrevet skibet og opbygget skib og kor i gule mursten, lidt i stil med datidens jernbanestationer og sukkerfabrikker. Heldigvis er det det store kraftige tårn, der stjæler billedet både på afstand og nær ved.

 

Indvendig er kirken smuk og hyggelig med varme farver fra 1961.

 

Af kirkens gamle inventar er først og fremmest bevaret døbefonten, som er fra Gotland og skabt af "den navnløse mester", der virkede på Gotland 1175-1200. Den dybe ottekantede kumme er forsynet med kraftige relieffer, der viser: Kristi fødsel - De hellige Trekonger - Flugten til Ægypten - Korsegangen - Kristi nagling til korset og Kristus i de dødes rige. Dåbsfadet er fra 1625.

 

Det næstældste inventar er korbuekrucifikset, som er fra lidt før eller lidt efter år 1300. Det er mere romansk end gotisk, da Kristi majestæt er nok så fremherskende som den lidende. Det kom i 1851 til Nationalmuseet, da "det vansirede kirken". Heldigvis lykkedes det at få det tilbage til kirken i 1962.

 

Af ældre inventar findes epitaphium over og maleri af præsten Niels Amager , sognepræst til Skelby og Gedesby fra 1757 til sin død 1781. Han var en driftig mand, som i 1773 var i stand til at købe Gedsergaard og derved blive sin egen kirketiendeejer.

 

Endvidere findes i tårnrummet en gravsten (flyttet fra koret i 1857) over Thøger Stistrup, der var sognepræst her fra 1781-1786.

 

De to alterstager er fra 1689. De to klokker fra 1594 og 1847. Altersølvet er fra 1843 og udfærdiget som et svendestykke af Carl Krestensen, nevø og plejesøn af den daværende sognepræst Billeskov. Det "blev antaget med udmærkelse både af Lauget og Akademiet".

 

Såvel altertavle, prædikestol og kirkebænke er fra ombygningen 1857. Altertavlen er malet af professor F.C.Lund og forestiller Jesu samtale med den samaritanske kvinde. (Johs. kap.4 vers).

 

Orglet er Bruno Christensen, 1971.