19
Nov

Koncert

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Skelager Kirke, Skelagervej 49, 8200 Aarhus N
Beskrivelse
En fortællekoncert med kendte hits fra operettens, musicalens, revyens og populærmusikkens verden. Hvem husker ikke de legendariske programmer Det ville glæde mig at høre og Giro 413 fra radioen, hvor lytterne kunne indsende ønsker til musik, som de gerne ville høre, ofte med en hilsen til et familiemedlem, en ven eller en kollega? Ved denne fortællekoncert synger Elsebeth Dreisig og David Danholt kendte hits fra operettens, musicalens, revyens og populærmusikkens verden. Alle de skønne melodier, som i daglig tale kaldes for evergreens eller ørehængere. Og alt sammen på dansk! Det hele bliver kædet sammen med anekdoter, som passer til programmet. Med sig har de to sangere en fremragende pianist, så der er lagt op til en skøn stund i sangens verden!  Elsebeth Dreisig og David Danholt skabte en festlig, fængende aften med deres forførende stemmepragt, og de mestrer alle genrerne også den lette, som nu ikke er så let endda. - Søren Steen Nielsen, Formand/Rebild Musikforening Elsebeth Dreisig og David Danholt kædede det hele sammen med stor humor og fantasi. Koncerten var en dejlig oplevelse for vores publikum, der virkelig nød musikken. Og at der i programmet var sange, de kendte og også fik lov til at synge med på, var et kæmpe plus. - Aksel Nielsen, Formand/Kammermusikforeningen Brage Billetten koster 60kr og kan snart købes online. Det vil blive annonceret i nyhederne, så hold øje!