04
Feb
Koncert
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Skelager Kirke,
Skelagervej 49,
8200 Aarhus N
Beskrivelse
Koncert med stygekvartetten LAiKA LAiKA Quartet er en dansk, ung og succesfuld strygekvartet baseret i København. Kvartetten blev dannet i 2022 og har allerede medvirket i bl.a. Rued Langgaard Konkurrencen, hvor de var blandt finalisterne, samt i masterclasses med Dover Quartet, Den Danske Strygekvartet, Tim Frederiksen m.fl. De har desuden spillet koncerter i og uden for København på spillesteder som Den Sorte Diamant, Konservatoriets Koncertsal og Royal Arena, og i september 2024 blev de personligt inviteret til at deltage i Hvide Sande Masterclass, og spillede her flere solokoncerter. Kvartetten emmer af spilleglæde og sammenhold, som skubbes så langt ud over scenekanten som muligt; hver koncert giver os blod på tanden, og i alle vores performances er nærvær, koncentration og kontakt med publikum det vigtigste for os. Vi drives meget af vores kollektive udvikling som kammermusikgruppe, og vores mål er at etablere os som en af de førende danske strygekvartetter. Koncertrækken har temaet Mod Lysere Tider, som indebærer emnerne lys, ungdom, passion og fremtid. Som ung strygekvartet, og som fremtidens musikere, går vi højt op i at præsentere en bred vifte af klassisk musik for den næste generations musikelskere. Samtidig sætter vi en ære i at give den klassiske musik nyt liv og bringe friske fortolkninger af klassisk musik til det gængse klassiske publikum. Dette opnår vi ved at præsentere et alsidigt repertoire bestående af værker af komponisterne Mozart, Haydn, Beethoven, Mendelssohn, Rued Langgaard og Magnus Plejdrup. Programmet er nøje tilrettelagt med det formål at præsentere vigtige nedslag i den klassiske musikhistorie og dermed også strygekvartettens mange, forskelligartede udtryk.