25
Maj

Kirkecenter Højvangen - Friluftsgudstjeneste med Ansgar-fejring og fællespisning v/Jacob W. Storgaard-Christensen

Tidspunkt
kl. 11:00 - 12:00
Præst
Jacob W H Storgaard-Christensen
Adresse
Kirkecenter Højvangen, Mallinggårdsvej 3, 8660 Skanderborg
Beskrivelse
Mandag d. 25. maj kl. 11:00 ved Kirkecenter Højvangen byder vi på en fantastisk friluftsgudstjeneste med gratis fællesspisning, hvor vi fejrer 1200-årsjubilæet for Ansgar og kristendommens komme til Danmark. Under friluftsgudstjenesten v/Jacob W. Storgaard-Christensen vil der være musik med middelaldergruppen Göterfunken og Ansgar-skuespil med Skanderborg Amatørteater. I forlængelse af gudstjenesten byder vi på rustik middelaldermad med helstegt pattegris, brød, salat og klassisk øl fra Klosterbryg samt sodavand. Det er gratis at deltage, men der er frivillig tilmelding af hensyn til madbestilling. Vi glæder os til at se jer alle sammen. Tilmeld dig til arrangementet via sognets hjemmeside: www.kirker-skanderborg.dk Praktiske informationer: Medbring selv service (tallerken, bestik og glas/krus til sodavand eller øl. Tag også gerne en tom bøtte med til eventuel overskydende mad fra arrangementet Medbring gerne tæpper, stole, pudder, parasol m.v. til eget brug, da arrangementer foregår udendørs. Arrangementet foregår på græsplanen ved Kirkecenter Højvangen fra kl. 11:00 til 13:00 I tilfælde af dårligt vejr afholder vi arrangementet indenfor i Højvangen Kirke og i telte udenfor Arrangementet er blevet til i samarbejde med Skanderborg Provsti, og alle sogne i provstiet er inviteret med til friluftsgudstjenesten Om Ansgar: For 1.200 år siden drog den unge munk Ansgar ud fra klosteret Corvey ved floden Weser. Han rejste mod nord i en tid uden kort, og uden sikre forbindelser mellem kulturer.  Hans destination var det nuværende Danmark og Sverige – og hans mission rakte langt ud over religion. Ansgar ønskede at skabe forståelse, dannelse og fred på tværs af grænser. I dag huskes Ansgar som “Nordens apostel” og som en tidlig brobygger mellem verdener. Han arbejdede for dialog frem for magt og bevægede sig mellem kulturer, sprog og trosretninger. For mange fremstår Ansgar som en af de første med en egentlig europæisk bevidsthed.