06
Sep

Højskolesøndag - foredrag om Ansgar i Kirkecenter Højvangen

Tidspunkt
kl. 10:30 - 14:30
Adresse
Kirkecenter Højvangen, Mallinggårdsvej 3, 8660 Skanderborg
Beskrivelse
Vi fejrer 1200-året for Ansgars første rejse til Danmark med en højskolesøndag, der inkluderer foredrag og frokost i Kirkecenter Højvangen. Det sker i forlængelse af gudstjenesten i Højvangen Kirke kl. 09:30. Ansgar og hans virke er netop et gennemgående tema i såvel gudstjenesten som dagens foredrag. Her får vi besøg af historiker og Ph.D. Kasper H. Andersen, som er ansat på Moesgaard Museum. Han er på vej med en udgivelse on Ansgar og hans virke.  Ansgar, konger og kejsere. Ansgars mission i Danmark i 800-tallet Med afsæt i bogen Ansgar – Nordens apostel gennem 1200 år, der udkommer i forbindelse med Ansgar‑jubilæet i 2026, kaster Kasper H. Andersen nyt lys over Ansgars danske mission i 800‑tallet. Foredraget går i fodsporene på “Nordens Apostel” og belyser hans forhold til de konger og kejsere, som spillede en nøglerolle i arbejdet med at omvende danerne. Det bringer os tæt på Ansgars liv og verden samt betydningen af Ansgar for os den dag i dag – og rummer en overraskelse eller to om 'Nordens apostel'. Kasper H. Andersen har som middelalderforsker medvirket i adskillige historiske TV-udsendelser.