07
Okt
Sogneaften: Aktiv dødshjælp, eller hjælp til at leve, når det er svært? Ved Hanne Dahl, leder af Folkekirkens Hus
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30Sted
Skallerup SognegårdBeskrivelse
Debatten om aktiv dødshjælp har bølget frem og tilbage siden statsministeren nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle gøre det muligt at bede læger om at tage livet af døende mennesker. Men er det overhovedet nødvendigt, og hvad handler det egentligt om? Er det den døendes smerte eller de pårørendes smerte ved afskeden, der vægter højest? Eller endnu værre, handler det om økonomi og personalemæssige ressourcer? Kan vi indføre aktiv dødshjælp for terminale patienter uden at det bliver en glidebane? Disse spørgsmål vil Hanne Dahl, cand.theol og leder af Folkekirkens Hus, tage op og sætte ind i en teologisk sammenhæng, når hun ONSDAG den 7. oktober besøger Skallerup Sognegård. Hanne Dahl har i sit mangeårige virke som sognepræst siddet hos mange døende. Hun vil tage udgangspunkt i konkrete episoder, der rummer etiske dilemmaer. Ud over at være teolog har Hanne også en phd grad i Statskundskab, og forsker i sammenhængen mellem kirke og velfærdsstaten. Et forskningsfelt der handler om, hvilke værdier vi lægger til grund for hvordan vi håndterer etiske problemstillinger i samfundet.