23
Okt

Sogneaften: Hvad gør vi med kunstig intelligens, og hvad gør den ved os?

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30
Sted
Skallerup Sognegård
Beskrivelse
Sognepræst og ph.d. Simon Nøddebo Balle: Hvad gør vi med kunstig intelligens – og hvad gør den ved os? AI (Artificial Intelligence) er efterhånden dybt indlejret i vores samfund, og den indtager stadig flere roller som før krævede mennesker. I mange tilfælde gør AI-systemerne det endda hurtigere og bedre end os. Det rejser nogle væsentlige spørgsmål om menneskets værd og hvordan vi indretter vores samfund. Denne aften får vi i Skallerup Sognegård besøg af sognepræst Simon Nøddebo Balle, som har skrevet ph.d. om teologi og kunstig intelligens. Han vil hjælpe os med at se på, i hvordan de AI-teknologier, vi netop nu ser konturerne af, påvirker menneskelig trivsel på den lange bane, når de er modnet og mere etablerede i samfundet. Vi ser på tendenser, der giver anledning til håb, men især på det, vi bør bekymre os for mht. udviklingen og udrulningen af AI.