08
Jun
Frokost og sommerudflugt til Vrå
Tidspunkt
kl. 11:00 - 15:00Sted
Skallerup SognegårdBeskrivelse
Pinsedag er der først gudstjeneste i Skallerup Kirke, hvor Kirkemusikalsk Ensemble medvirker. Bagefter er der sommerudflugt, inklusiv frokost i Sognegården. Når gudstjenesten er færdig, spiser vi frokost sammen i Sognegården. Maden leverer Johannes Vestergaard fra Lønstrup Madhus. Derefter kører vi selv i egne biler til Kunstbygningen i Vrå, hvor der er oplæg om den aktuelle udstilling Wild + Voices, rundvisning og til sidst kaffe og kage. Deltagerpris for både frokost, kunstudstilling og kaffebord: 70 kr. per person. Tilmelding til Inge Haandsbæk på inej@km.dk senest den 1. juni. Om den aktuelle udstilling i Kunstbygningen: Wild + Voices er en udstilling om erkendelse og materialebundne potentialer. En gruppe udvalgte etablerede og nye kunstnere giver deres bud på antagelser om, hvad der eksisterer, og hvordan det eksisterer. Dette bliver meningsfuldt, når man ser på kunstnernes værker som på forskellig vis lader materialet styre fortællingen i værkerne, i en afdækning af liv, eksistens og verden i dag. Kunstnerne er: Claus Ørntoft, Helga Exner, Kirsten Klein, Julie Pete, Maria Koshenkova og Anne Torpe.