13
Maj

Litteraturkoncert - Usynlige Byer

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:30
Adresse
Åsted Kirke, Lendumvej 63, Åsted, 9900 Frederikshavn
Beskrivelse
”I sit mægtige palads sidder den mongolske kejser, Kublai Khan, barnebarn af Djengis Khan, i dybe tanker. Men snart vendes hans verden på hovedet, da han får besøg af den berømte opdagelsesrejsende Marco Polo, som kan fortælle ham om alle de fjerne byer i hans mægtige imperium…” Koncertoplevelse med oplæsning, musik, og fortælling. Der fortælles om og læst op fra den cubansk/italienske forfatter Italo Calvinos bog fra 1972 "De usynlige byer," hvor en gammel mongolsk kejser reflekterer over sit enorme og uoverskuelige rige, og møde den opdagelsesrejsende Marco Polo, der kan fortælle ham om de mange steder i hans imperium, som den aldrende kejser aldrig vil nå at se. Beskrivelserne af disse steder vil under koncerten blive sat til musik, så publikum kan høre historien udspille sig for deres ører, og tage på en rejse i fantasien til de skøre, skæve, og tankevækkende byer i Calvinos bog. Programmet består af musik fra det farverige franske orgelrepertoire, der er ment til at skabe billeder, og vise en anden side af orglet frem, end den man ofte ser i kirkelige sammenhænge. Heriblandt musik af Jehan Alain, Gabriel Pierné, og Nadia Boulanger. Det er på ingen måde en forudsætning af publikum kender til hverken bogen eller forfatteren, som de vil blive ledt gennem med fortælling, oplæsning, og musik. Magnus Hegaard er organist, formidler og komponist. Til dagligt er Magnus organist ved Galten Kirke nær Aarhus, og studerer orgel i Solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Derudover underviser han børn og unge i orgelspil som ansat underviser ved Orgelklubben, og spiller dersuden orgelkoncerter rundt omkring i det ganske land. Bjørn-Morten Gundersen er forfatter, musiker og formidler, bedst kendt som forsanger og frontperson i ensemblet "Moro." I tæt på 20 år har Bjørn-Morten stået på de skrå brædder, både som skuespiller, oplæser, sanger og fortæller.