25
Okt

Musikgudstjeneste

Tidspunkt
kl. 16:00
Kirkedag
21. s. e. trin.
Præst
Rebecca Aagaard-Poulsen
Adresse
Skårup Kirke, Skårup Kirkebakke 1, 5881 Skårup Fyn
Beskrivelse
Søndag d. 26. oktober kl. 16.00 vil der være en særlig liturgisk koncert i Skårup kirke under medvirken af kirkens Lejlighedskor. Hovedværket ved denne koncert vil være den lille, charmerende Messe Brève nr. 7 af den franske komponist Charles Gounod (1818 – 1893). Gounod huskes i dag mest for et par af sine operaer, især Faust, og for sin bearbejdning af et præludium af J.A. Bach til den indtagende Ave Maria. Charles Gounod skrev imidlertid også en lang række værker til kirkebrug, heriblandt denne lille messe. Messe Brève betyder blot ”kort messe”, hvilket typisk er en messe bestående af de led i den katolske messe, der gentages hver søndag (de såkaldte Ordinariums-led), dog minus det teksttunge Credo-led. Messen er for blandet, firestemmigt kor med ledsagelse af enten orgel eller klaver, og vil ved denne lejlighed blive omkranset af andre kirkelige værker af Gounod for kor og orgel/klaver, samt værker af bl.a. Edward Elgar og W.A. Mozart. Medvirkende: Lejlighedskoret ved Skårup kirke under ledelse af Erik H.A. Jakobsen samt kirkens organist.