28
Jun

Sommerhøjskole

Tidspunkt
kl. 10:00
Adresse
Simon Peters Kirke, Kastrupvej 155, 2300 København S
Beskrivelse
Sommerhøjskole: Kvinder og kirkekunst Lørdag 28. juni og søndag 29. juni Vi har sammensat to inspirerende dage med fokus på kvinder i kirkekunsten – en fejring af kunst, tro og fortællinger gennem kvindelige stemmer. Mød salmedigter Iben Krogsdal, som deler indsigter fra sit arbejde og fortæller om de dybtfølte salmer, hun skaber. Oplev også Agnethe Maagaard, der vil tage os med ind i sit univers af glaskunst og de historier, hun lader lyset fortælle. Vi får besøg af tidligere præst Birgitte Bech, som holder et levende foredrag om kvinder i kirkekunsten og Bibelens stærke kvindeskikkelser – en fortælling fuld af både historie og inspiration. Endelig præsenterer billedhugger Laila Westergaard sin kirkekunst oggiver et sjældent indblik i sin kreative proces. Program: Lørdag den 28. juni Kl. 10.00: Morgenkaffe: kaffe, te og rundstykker Kl. 10.45: Salmeforedrag med forfatter og salmedigter Iben Krogsdal. Kl. 12.30: Stoleyoga Kl. 13.00: Frokost Kl. 14.00: Agnethe Maagaard fortæller om sin kunst med glas. Kaffe og kage i pausen.  Kl. 15.30: Dagens program er slut Søndag den 29. juni Mulighed for at deltage i højmessen kl. 10.00, hvor bla. Iben Krogsdals salmer synges. Udenfor programmet. Kl. 11.00: Morgenkaffe: kaffe, te og rundstykker Kl. 11.30. Foredrag med Birgitte Bech om kvinder i kirkekunsten og biblens kvinder. Kl. 13.00: Frokost Kl. 14.00: Billedhugger Laila Westergaard fortællerom sin kirkekunst. kaffe og kage i pausen. Kl. 15.30: Dagens program er slut Tilmelding og betaling Pris: 300 kr. for to dages foredrag inklusiv forplejning. Du kan tilmelde dig Herunder eller på kirkekontoret! Betaling: Via kort på hjemmeside og kontant på kirkekontoret