17
Jul
Klokkekoncert med Jasper Depraetere
Tidspunkt
kl. 16:00Adresse
Silkeborg Kirke,
Torvet 10 C,
8600 Silkeborg
Beskrivelse
Oplev en ung, international klokkenist-stjerne, der turnerer i hele verden og optræder ved festivaler og konkurrencer. Depraetere (født i år 2000) begyndte at spille klokker allerede som ni-årig og er således vokset op ved dette utrolige instrument, som de fleste musikere først stifter sent bekendtskab med og ikke har som primært instrument. Han er uddannet hos blandt andre Koen van Assche ved Royal Carillon School i Mechelen og vandt som bare 19-årig 2. plads og publikumspris ved Queen Fabiola International Carillon Competition. I 2025 optræder han og giver desuden masterclasses bl.a. ved New Music Festival i Chicago. Kunstneren trakterer de 49 klokker i Silkeborg Kirkes tårn fra klokkespilsrummet umiddelbart nedenunder. Tag plads foran kirken på bænkene eller på torvet.