21
Jun
Midsommerkoncert med Nordisk Vokalensemble
Tidspunkt
kl. 16:00Adresse
Silkeborg Kirke,
Torvet 10 C,
8600 Silkeborg
Beskrivelse
Nordisk Vokalensemble blev dannet i 2019 og har base i Randers, men tæller sangere fra mange dele af landet. Koret har et særligt fokus på det nordiske klangideal og repertoire. Koret består af ca. 18-20 unge sangere, og selvom koret er et ligestemmigt kor, er der både kvinder og mænd, idet herrerne synger de dybeste kvindestemmer i korværkerne, hvilket giver en helt særlig korklang. Nordisk Vokalensemble er et ambitiøst arbejdende kor og deltager også i internationale korkonkurrencer, hvilket i 2022 førte til to gulddiplomer ved Rimini International Choral Competition. Desuden medvirker Nordisk Vokalensemble i udviklingen og udbredelsen af ny, nordisk kormusik ved løbende at opføre nye værker, som er skrevet særligt til koret. Eftermiddagens koncert er sidste send-off-koncert, før koret drager til European Choir Games, der i år finder sted i Aarhus. Dirigent er Vibeke Bonde Persson, som er en aktiv del af Sangkraft Randers, samt uddannet pianist, organist og korleder.