09
Mar

Indsamlingskoncert med Ensemble Novum v. Jonas Rasmussen

Tidspunkt
kl. 14:00
Adresse
Silkeborg Kirke, Torvet 10 C, 8600 Silkeborg
Beskrivelse
Vi samler ind til Folkekirkens Nødhjælp med en flot og underholdende korkoncert.  Det nystartede Ensemble Novum synger udelukkende nyere dansk kormusik og har fokus på det friske og folkelige. Ensemblets stifter og dirigent Jonas Rasmussen (f. 1992) har markeret sig som korleder for adskillige elitekor omkring Aarhus, som har vundet guldmedaljer ved internationale konkurrencer - heriblandt Akademisk Kor Aarhus, Aarhus U og BarbAros. Hans nye hjertebarn Ensemble Novum består af 12 unge, håndplukkede talenter. Ved koncerten i Silkeborg Kirke indgår også ny kormusik af kirkens organist Christian Verdoner Larsen. Derudover er på programmet blandt andet Per Drud Nielsens musikalisering af syv danske ordsprog (tekst fra 1687) - herunder satsen: Han er så glad som en fynbo, der går forbi en boghvedeager og mimrer med sin mund. Koncerten er en del af den årlige indsamling til Folkekirkens Nødhjælp, og alle billetindtægter går ubeskåret til det gode formål. Entré: Valgfrit beløb