20
Mar
Koncert
Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:00Adresse
Sankt Peders Kirke,
Fabersvej 43,
8900 Randers C
Beskrivelse
med Kammerkoret Dorimus som er et nordjysk kor med base i Aalborg. Korets repertoire spænder vidt inden for det klassiske korrepertoire tidlig musik, romantisk musik og nyere musik. Ofte blandes de klassiske værker med kendte årstidssange og salmer. Koret har flere gange uropført musik skrevet specielt til Kammerkoret Dorimus bl.a. «Kjerlighedens Gjerninger» med tekster af Søren Kierkegaard og musik af Jakob Lorentzen og «Tre Davidssalmer for blandet kor og harpe» af Christian Præstholm. Ved koncerten i Sct. Peders kirke vil Kammerkoret Dorimus tage publikum med på en rejse gennem påskens dage. De vil synge værker af bl.a. Bernhard Lewkovitch, Knut Nystedt, Bo Holten og korets egen huskomponist Mads Kjærgaard. De vil endvidere synge den storladne "Hear my prayer" for kor og solist af Felix Mendelssohn Bartholdy. Der bliver også plads til kendte forårssange som "Det er i dag et vejr" og "Den blå anemone". Koret fyldte 30 år i 2023 og dirigent gennem alle årene er Doris Kjærgaard, som til daglig er organist og korleder ved Jetsmark kirke. Entré 50 kr.