Menighedsrådsvalg
Menighedsrådsvalg 2024 se kirken hjemmeside www.helsingoerdomkirke.dk
Information om menighedsrådsvalget 2024
I efteråret 2024 afholdes der valg til menighedsrådene i Danmark:
14. maj afholdes orienteringsmøder, som dels informerer om menighedsrådets arbejde og dels lægger op til opstilling af kandidater på valgforsamlingen i september. Dette orienteringsmøde afholdes sammen med det årlige menighedsmøde.
17. september afholdes valgforsamlinger over hele landet, hvor medlemmer af folkekirken med valgret i det pågældende sogn har tale- og stemmeret. På mødet vælges medlemmer af det nye menighedsråd, og der vælges stedfortrædere. Der er dog mulighed for at indgive en anden kandidatliste efter valgforsamlingen, og i så fald afholdes der valg.
Skt. Olai Kirke er udover at være sognekirke tillige Helsingør Stifts domkirke og dermed stiftets hovedkirke. Det præger naturligvis også menighedsrådets arbejde. Sideløbende med mange forskellige gudstjenester udfoldes der et rigt kultur- og musikliv. Der undervises og afholdes foredrag og studiekredse om alverdens emner. Der tilbydes babysalmesang og deltagelse i livlige ældremøder. Og kirkens musikere og sangere leverer kunst på højt niveau.