27
Sep
Koncert med ARS NOVA Copenhagen
Tidspunkt
kl. 15:00Adresse
Helsingør Domkirke, Sankt Olai Kirke,
Sct Anna Gade 12,
3000 Helsingør
Beskrivelse
Kirkerne i bymidten har i samarbejde med Kulturværftet forlænget samarbejdet med ARS NOVA Copenhagen, så det berømte, professionelle kor i 2025 og 2026 kan synge endnu en række koncerter i Helsingør. Denne eftermiddags koncert er dedikeret den store estiske komponist Arvo Pärt. En af vor tids mest opførte (og mest populære) komponister, Arvo Pärt, fylder 90 år den 11. september 2025. Ars Nova har igennem årene ofte haft hans musik på programmet – undertiden med Pärt som den entydige hovedperson, men selvfølgelig også ofte sammen med musik af andre komponister. Ved denne koncert placerer Ars Nova Pärt i en geografisk kontekst, således, at hans musik igennem hele programmet vil veksle med værker af komponister fra de øvrige lande omkring Østersøen. Programmet vil selvfølgelig bl.a. omfatte …And I heard a Voice, som Pärt i 2017 skrev til Ars Nova Copenhagen. Koncerten dirigeres af korets chefdirigent Sofi Jeannin. Billetter købes via Kulturværftets hjemmeside www.kuto.dk ARS NOVA Copenhagens koncerter i Helsingør er støttet af William Demant Fonden og Augustinus Fonden.