03
Jan

Fyraftenskoncert

Tidspunkt
kl. 16:00
Adresse
Helsingør Domkirke, Sankt Olai Kirke, Sct Anna Gade 12, 3000 Helsingør
Beskrivelse
Dette års fyraftenskoncerter er dedikeret J.S. Bach, idet vi i 2025 overalt i verden - og selvfølgelig også i Helsingør Domkirke - markerer 275-året for hans død i 1750. Årets 5 fyraftenskoncerter - Mens vi venter på lyset - vil alle have Bach på repertoiret, men i meget forskellige udgaver og klangverdener.   Ved den første koncert i år får vi mulighed for at opleve Henrik Dam Thomsen, solocellist ved DR symfoniorkestret som er aktuel med et anmelderrost album med  Bachs Cellosuiter. Suiterne hører til de mest ikoniske værker for cello og vi skal høre alle seks fordelt på tre koncerter i løbet af året.  Ved denne koncert fremføres Suite nr. 1 i G-dur og 2 i d-mol . Koncerten  varer ca.  40 minutter.  Der er gratis adgang.