14
Jan

Foredrag i Sankt Nicolai Kirke ved Lykke Friis

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30
Adresse
Sankt Nikolaj Kirke, Kirketorvet 1, 7100 Vejle
Beskrivelse
Tårernes Europa Den 24. februar 2022 er en skelsættende dato for Europa. Ruslands Vladimir Putin gik ind i Ukraine og med ét syntes Europa forandret. Kort sagt: Håbets Europa, der begyndte i 1989 med Berlinmurens fald, var nu blevet afløst af Tårernes Europa med landkrig, krigsforbrydelser og store flygtningestrømme. Selvom Europa er fundamentalt forandret, kom forandringerne imidlertid ikke med et slag. Historien havde for længst gjort comeback, bl.a. med annekteringen af Krim, brexit og valget af Donald Trump. Pointen er imidlertid, at vi i Europa ikke var villige til at se det. I foredraget, som bygger på hendes seneste bøger Tårernes Europa (2022) og en nyrevideret udgave af Håbets Europa (august 2024), trækker Lykke Friis linjerne tilbage til Berlinmurens fejl og hele vej op Putins fuldtonede invasion. Hvor tog vi fejl, hvor står vi i dag, og er der overhovedet noget håb tilbage? Efter 24. februar 2022 har Lykke Friis været fire gange i Ukraine, og i foredraget tager hun derfor også tilhørerne med til Kyiv, Lviv og Butja. Adgangskort til alle tre aftenforedrag i januar, februar og marts koster kr. 150 og giver desuden adgang til kaffe/the i foredragspauserne. Beløbet betales i våbenhuset forud for foredraget kontant eller med MobilePay.