02
Maj

Koncert med Vibykoret og Jysk Akademisk Orkester

Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:45
Adresse
Sankt Nikolaj Kirke, Kirketorvet 1, 7100 Vejle
Beskrivelse
De to amatørensembler Vibykoret og Jysk Akademisk Orkester er funderet i Aarhus og ønsker bl.a. at præsentere noget af det, som amatørmusik kan og rummer. - Vibykoret er et velklingende amatørkor, der blev stiftet i 1907 i Viby. Repertoiret består af alsidig klassisk musik, og koret giver 4-6 koncerter om året. Dirigent er Rasmus W. M. Beyer. - Jysk Akademisk Orkester er et mindre amatørkammer-/ -symfoniorkester, som er udsprunget af musiklivet ved Aarhus Universitet i 1958. Dirigent er Clara Overby Drew. Vi ønsker at videregive vor glæde ved at være sammen om at udøve og lytte til musik til verden omkring os. Programmet for koncerten vil være: a) Som indledning en fællessang for publikum, kor og orkester. b) Derefter indslag med hhv. kor og orkester hver for sig. c) Som afslutning opfører vi Schuberts Deutsche Messe for kor og orkester. Schuberts Deutsche Messe er skrevet i 1827, og er skrevet med det formål at få det tyske sprog ind i den katolske liturgi. Værket er med sin strofiske tilgang til teksten tiltænkt, så menigheden ville kunne deltage i sangen. Deutsche Messe er originalt skrevet for kor, men senere udvidet med orgelakkompagnement, og siden hen til fuldt orkesterpartitur. Der er gratis adgang til koncerten.