07
Nov
Johannes Brahms: Ein deutches requiem
Tidspunkt
kl. 16:00 - 18:00Adresse
Sankt Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7,
8900 Randers C
Beskrivelse
Johannes Brahms: Ein Deutsches Requiem (op. 45) Brahms indleder sit requiem med ordene fra Jesu bjergprædiken: ”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes”. Hermed er tonen slået an: Brahms vil gerne trøste de efterladte med sit store værk. Og han vil gøre det på sit modersmål – ikke på latin, som var og er det almindelige sprog i et requiem. Brahms’ tekstvalg i værkets syv satser har som fællesnævner trøst og lindring til de efterladte samt en forudsigelse af livets sejr over døden. Ein deutches requiem, som cementerede den 35-årige Brahms’ position som en af tidens allerstørste tyske komponister, er komponeret for solister, kor og orkester, men ved koncerten denne aften udgøres orkesteret af Sct. Mortens Kirkes store symfoniske orgel, trakteret af Christian Præstholm. Solister er sopranen Marianne Heuer og barytonen Mikkel Baungaard Thomsen, og det store korparti varetages af et samarbejde mellem Viborg Vokalensemble og Kammerkoret Dorimus. Det hele ledes af de to kors faste dirigenter Maja Simonsen og Doris Kjærgaard. Der er fri entré til koncerten