03
Okt
Orgelsafari
Tidspunkt
kl. 15:30 - 16:30Adresse
Sankt Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7,
8900 Randers C
Beskrivelse
Tag med på orgelsafari rundt i fem af byens kirker. Her kan man høre, hvor forskelligt et stykke musik kan lyde, når det bliver spillet på de forskellige orgler af fem forskellige organister. Dagens musik tager udgangspunkt i glæde og sorg: Musik til bryllup og begravelse. Og så vil der blive spillet orgelkoraler over nogle af Weyse/Ingemanns salmer. Dagen starter kl. 12 i Sct. Peders Kirke, hvor Hanne Lund Nielsen præsenterer og spiller på kirkens to orgler. Turen fortsætter til Kristrup Kirke, hvor Rikke Alminde Bendtsen og Lars Rosenlund Nørremark spiller både hver for sig og firhændigt. Så går turen til Hornbæk Kirke, hvor Morten Rosenkilde Laursen præsenterer orglet. Der er kaffepause i sognegården ved Enghøj Kirke, inden musikken nydes i kirkerummet spillet af Britta Nedergaard Hansen. Turen slutter i Sct. Mortens Kirke hvor Christian Præstholm samler dagens indtryk og spiller, mens man kan følge med på storskærm i kirkerummet. Kør med Safaribussen rundt - eller kør selv. Bussen har plads til 50 personer. Orgelsafarien er en del af Randers Kirkemusikfestival og tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 23. september via festivalens hjemmeside. Husk at notere, om du vil med bus eller kører selv. Arrangementet koster 75 kr. og betales kontant eller på MobilePay ved kaffen i Enghøj Kirke.