11
Nov

Ligevægt: tirsdagsforedrag med Rasmus Køster-Rasmussen

Tidspunkt
kl. 19:00
Sted
Pakhuset, Sct. Mikkels sognegård
Beskrivelse
Nogle vil hævde at man i den kristne tro slet ikke beskæftiger sig med kroppen. Uanset hvordan positionerne måtte være for den enkelte, så er vi alle mennesker med en krop. Og den krop fylder. Og hvad der især kan fylde i vores liv i vores krop er spørgsmålet om vægt. ”Vægt har med hele menneskelivet at gøre, men undersøgelsen af vægt har været domineret af det medicinske perspektiv og forestillingen om, at vægttab for tykke mennesker er en forudsætning for sundhed. Ligevægt ønsker at ændre omgangen med vægt ud fra et bredt tværfagligt perspektiv, der blandt andet inkluderer medicin, psykologi, kostvejledning, fysioterapi, kulturforskning og teologi.” - Sådan lyder ordene i Ligevægts eget positionspapir.  Denne aften skal vi høre Læge i almen praksis, ph.d. i vægtudvikling Rasmus Køster-Rasmussen, som vil fortælle os om projektet LIGEVÆGT og vægt og sundhed generelt.