08
Okt
Dukketeaterforestilling: David og Goliat opført af Dukketeateret Svanen
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:00Adresse
Sankt Markus Kirke,
Skt.Marcus Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
DUKKETEATERFORESTILLING Dukketeateret Svanen viser en skøn forestilling baseret på historien om David og Goliat. Forestillingen henvender sig særligt til børn i alderen 4-10 år. Forestillingen er gratis, men tilmelding skal ske via markuskirken.dk Fortællingen om den lille hyrdedreng David, der overvinder den store kæmpe Goliat kun ved hjælp af sin slynge, er kendt i både jødiske, kristne og muslimske kulturer og Svanens udgave tilbyder en spændende, actionfyldt og humoristisk fællesoplevelse på tværs af sprog og baggrund. Selv om David er en god hyrde, der passer sine får, bliver han hånet af sine brødre, fordi han hellere vil spille harpe og synge end at slås. David kan noget andet: Han har indføling og omsorg og er ikke bange for at forsvare dem, der bliver forfulgt og hånet, uanset om det er vildfarne får eller en fortvivlet konge. Forestillingen er skrevet og instrueret af børnebogsforfatter Josefine Ottesen. Medvirkende: Kim Westi, Patricie Homolova. Musik: Nikolaj Westi.