09
Sep

Grundtvigsk Forum: "Ordet skaber hvad det nævner. Men hvad vil det i grunden sige?" ved Kirsten Andersen

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30
Adresse
Sankt Markus Kirke, Skt.Marcus Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Ordet skaber hvad det nævner. Men hvad vil det i grunden sige? v. Kirsten Andersen, formand for Grundtvigsk Forum Churchill er citeret for at argumentere mod nedskæringer i kultur i en krigstid med et konstaterende modspørgsmål: Hvad er det, vi kæmper for? Uanset at dette citat ikke med sikkerhed kan føres tilbage til Churchill, så gælder spørgsmålet stadig. Har vi et sprog for, hvad det er vi vil forsvare? Et sprog båret af ånd i kulturen, både den folkelige, den religiøse – og den kristelige, kan vi ikke undvære. I den politiske appel til åndelig oprustning må det være en væsentlig sag at finde ud af og tale om, hvad vi kan lægge i det. Ånd, frihed og frelse hører sammen. En instrumentalisering af kirken risikerer at sætte den samvittighedsfrihed over styr, som det rette forhold mellem kirke og stat garanterer. Grundtvigsk Forum er en forening med over hundrede år på bagen. Det grundtvigske drejer sig om, at give rum til i fællesskab at fordybe sig og samtale. Og til at overvejede de spørgsmål og problemer tiden rummer. Ikke som en lukket kreds af meningsfæller, men som et forum for åben drøftelse. Møder og gudstjenester foregår i Sankt Markus Kirkes lokaler. Medlemmer af Grundtvigsk Forum og Studenterkredsen har gensidigt gratis adgang til hinandens møder. Medlemskab koster kr. 150,- om året. Ikke-medlemmer betaler kr. 25,- i mødeafgift. Der er kaffe og brød til møderne.