31
Okt

Hvordan overlever man døden?

Tidspunkt
kl. 10:00
Adresse
Sankt Johannes Kirke, Boulevarden 7B, 7100 Vejle
Beskrivelse
Foredrag om døden Sorg er måske den mest brutale menneskelige oplevelse. Men sorg er også dybt naturlig, og ingen slipper for den. Så hvordan overlever man turen gennem sorgen? Hvordan navigerer man i den? Og hvor meget kan man selv gøre sådan helt konkret for at mildne rejsen? Esben Kjær og Lotte Mørk svarer på disse og andre helt konkrete spørgsmål i dette foredrag, der er baseret på Esben Kjærs bog "Døden en overlevelsesguide: En eksistentiel håndbog for efterladte". Bogen følger hans bestseller "Min usynlige søn kunsten at leve med sine døde resten af livet", der udforsker sorgen med udgangspunkt i hans søns død. Man kan ikke få sorg til at gå væk. Men Esben Kjær og Lotte Mørk præsenterer masser af konkret viden og værktøjer, der kan anvendes direkte af nuværende og kommende efterladte til at få et bedre sorgforløb.   Esben Kjær: Journalist og radiovært Lotte Mørk: Sygehuspræst og foredragsholder _____ En del af Midtbykirkernes allehelgensarrangement i Vejle Allehelgen er en højtid i kirken, hvor vi særligt husker på dem, vi har mistet. Det gør vi ved at tænde lys, lytte til musik og synge om sorgen, sætte blomster på kirkegården samt høre fortællinger om og tale sammen om, hvad døden gør ved os. Denne fine og gamle tradition vi gerne vil give videre i kirkerummene i Vejles midtbykirker og på Gamle Kirkegård, hvor vi kan stille alle de store spørgsmål om livet, døden og evigheden. Se programmet