14
Mar
Foredrag og vandring: Året med Gud i naturen ved Mia Christina Broe Jakobsen
Tidspunkt
kl. 10:00 - 13:00Sted
Sankt Jørgensbjerg SognegårdBeskrivelse
Kom med ind i lysningen derind, hvor det, vi møder i naturen, og det, vi får gennem troen, får lov til at forbinde sig. Vi starter med et oplæg i Sankt Jørgensbjerg Sognegård og herefter bevæger vi os ud på Sankt Hans. Vi slutter af med at dele vores oplevelser og et måltid mad i sognegården. Årstiderne og kirkeåret følger deres egen cykliske rytme. Uanset hvordan verden ser ud med skiftende kriser og storpolitiske spil, vender naturens varierende udtryk og højtidernes vigtige fortællinger tilbage gang på gang - både genkendelige og unikt nye for hver gang, vi møder dem. Gentagelserne kan skabe en fortrolig ramme til vores menneskeliv. De har et andet tempo, en urgammel rytme vi kan læne os ind i, få jordforbindelse og ro midt i vores flaksende og blinkende senmoderne samtid. Kunsthistoriker og forfatter til bogen: Lysningen - året med Gud i naturen, Mia Christina Broe Jakobsen, vil fortælle om tilgange til og praksisser i naturen, der gennem historien har næret menneskers tro og liv. Derefter vil vi sammen tage på en kort vandring med fokus på årstidens særlige emner og muligheder for fordybelse. Undervejs afprøver vi Bøn i bevægelse. Vandreturen vender ved Kurhuset på Sankt Hans. Tilbage i Sankt Jørgensbjerg Sognegård igen vil vi invitere til en fælles samtale om, hvad naturen kan give ind i både vores åndelige liv og helt almindelige hverdag. Det sker imens vi nyder en dejlig varm suppe. Ingen tilmelding, bare mød op. Mødested: Sankt Jørgensbjerg Sognegård Møllehusvej 120 4000 Roskilde