24
Jun
Koncert
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Sankt Jakobs Kirke,
Østerbrogade 59,
2100 København Ø
Beskrivelse
KONCERT Entré: 150 kr. (75 kr. for børn under 12). Billetter på vokalkompagniet.safeticket.dk Sanger. Kor. Og publikum. Vi mødes alle sammen i denne koncert hvor fællesskab og forbundethed i musikken er nøgleordene. Sangeren og komponisten Julie Maria synger helt nye sange. Det rytmiske kor Vokalkompagniet under ledelse af Siri Myggen krydrer med a cappella-numre og skaber kollektive vibrationer sammen med Julie Maria. Publikum inviteres også ind, til fællessang og samhørighed. Dette er mere end en koncert det er en begivenhed hvor vi kan mærke musikkens kraft og evne til at skabe lys, håb og positiv energi i en tid præget af splittelse og afmagt hos mange. Du kender sikkert Julie Maria fra en række hits, fx titelmelodien til DRs julekalender Pagten. Hun udgav sit debutalbum i 2004 og har arbejdet sammen med bl.a. Tina Dickow, Tim Christensen, Randi Laubek, Mads Langer, Pernille Rosendahl, Søren Huss m.fl. Siden sit 20-års jubilæum i 2024 i DRs koncerthus har Julie Maria haft fokus på musikkens evne til at skabe fællesskab og knytte bånd i projektet Fælleslyd, i koncertsamarbejdet med forskellige kor og med inddragelse af publikum i sine koncerter. Vokalkompagniet består af ca. 20 engagerede sangere og har base i København. Koret har i 30 år arbejdet intenst med forskellige musikalske udtryk inden for det rytmiske repertoire: indie, country, moderne popklassikere, aktuel dansk og nordisk musik senest fx numre af Guldimund, Blaue Blume, Ulige Numre m.fl. Koret arbejder jævnligt med gæstelærere og har også samarbejder med kor i udlandet. Koret arbejder kontinuerligt med at forny og udvikle sig selv og sit musikalske udtryk, senest i samarbejdet med Julie Maria. Vokalkompagniets dirigent er Siri Myggen, der er uddannet solist i vokalledelse og kandidat i rytmisk sang og korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium. Siri Myggen er en erfaren aktør på den europæiske musikscene både som sanger og instrumentalist, og hun har undervist på alle niveauer, heriblandt på Det Jyske Musikkonservatorium, Sangens Hus, Den Jyske Sangskole, Folkekirkens Ungdomskor, Musikstarter mm. Siri Myggen har været dirigent for Vokalkompagniet siden januar 2023.