23
Okt

FÆLLESSANG

Tidspunkt
kl. 17:00
Sted
Sognegården
Beskrivelse
SOGNEGÅRDEN -Synes du at din stemme er rusten? -At det er svært at komme op på de høje toner i salmer og sange? Og måske også de dybe? -Synes du det er svært at lære nye sange, og ville gerne blive bedre til at lære dem hurtigere? -Synes du at du ikke har luft nok? Hvis du kan svare ja, på mindst et af disse spørgsmål, så er vores lille fællessangsprojekt som kantor Martin Høybye Petersen sætter i gang i dette efterår måske noget for dig! Måske endda også hvis du ikke synes du har problemer med nogen af de ovenstående spørgsmål... 5 gange mødes vi i sognegården og synger af karsken bælg, (for fuld kraft) arbejder, og hygger os med det at synge sammen.  Der vil være vin og andre læskende drikke til at smøre stemmebåndene, og det eneste vi vil bede dig om, er at møde med et åbent sind og masser af sangglæde, så lover Martin at det nok skal blive en fornøjelse, men du skal omvendt heller ikke forvente at blive en hel Pavarotti... men måske en halv? Vi mødes første gang den 2/10, og ellers mødes vi den 23/10, 30/10, 13/11 og afslutning med julehyggesang den 27/11. Alle gange er det fra 17-18:15-ish.