05
Okt

DÅBEN TIL EFTERSYN

Tidspunkt
kl. 12:00
Sted
Sognegården
Beskrivelse
KIRKEHØJSKOLE Dåben til eftersyn hvorfor bruger vi ritualer, hvad betyder sproget for et ritual, og hvad er forskellene i de nye dåbsforslag sprogligt og dogmatisk? Folkekirken har sendt nye dåbsritualer i høring med mulighed for at afgive høring inden 1.1.2026. Hvorfor skal folkekirken have nye dåbsritualer, er vi kede af de eksisterende, og hvilke fordele er der ved de nye forslag? Hvorfor gør vi overhovedet brug af nye ritualer, hvilken rolle spiller sproget, og hvilke teologiske grunde er der for at ændre dåbsritualet?  Kl. 12.15 Antropologen Inger Sjørslev, Kbh. Universitet, vil fortælle om ritualets betydning i religionerne. Hun kommer med stor erfaring fra feltarbejde bl.a. fra Sydamerika og har særligt forsket i ritualer og myter. Kl. 13.15 Forfatteren Jens Christian Grøndahl vil gøre os klogere på sprogets betydning, sprogets poetiske flertydighed og rummelighed, dets forståelighed og fremmedhed. Han har et stort og prisbelønnet forfatterskab bag sig og er kendt for sin glæde ved folkekirken. Kl. 14.15 Sankt Jakobs kirkes tre præster introducerer dåbens historie og sakramentale betydning og skitserer de tre nye ritualforslag. Kl. 15.00 Lektor Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen, Kbh. Universitet, undersøger vor tids opfattelse af dåben, og spørger, om det kalder på nye måder at formulere dåbsritualet på, og forklarer hvad de tre nye ritualer forsøger at imødekomme.  Vi lægger ud med en frokostsandwich lige efter søndagsgudstjenesten og undervejs vil der være vand, kaffe og lidt sødt. TILMELDING SENEST DEN 25. SEPTEMBER Du kan tilmelde dig på 2 måder: Ved at udfylde digital blanket HER Ved at ringe ind til kirkekontoret i kontorets åbningstid og oplyse:Navn Tlf. Mail-adresse