29
Okt

PUCCINI - MESSA DI GLORIA

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Sankt Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, 2100 København Ø
Beskrivelse
RUDERSDAL KORET 2024 er Puccini år! Rudersdal Koret markerer 100-året for Puccinis død med Messa di Gloria : Giacomo Puccini (1858-1924) var ganske ung, da han skrev sin Messa di Gloria! Det forklarer måske noget af den overstrømmende begejstring, han lægger for dagen i Gloria-teksten Ære være Gud i det høje. På samme måde som Verdis Requiem benytter sig af teatralske effekter fra operaens verden, lægger Puccinis messe sig et sted mellem netop opera og kirkemusik. Allerede her genkender man hans smukke melodier, og hans trang til at udtrykke hver eneste følelse i teksten musikalsk. De fleste kender Samuel Barbers Adagio for strygere. Den har været brugt med stor effekt i filmen Platoon og bliver ofte brugt som sørgemusik, senest i 2020 i Berlin til minde om de mange ofre for Covid 19. Foruden Puccinis Messe synger koret komponistens egen transskription for kor med den latinske tekst Agnus Dei dona nobis pacem: Giv os fred! Medvirkende: Fredrik Sonnenborg Bjellsäter, tenor, er svensk, uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2018 og ved Opera Akademiet i 2021. Han har senest kunnet opleves i Brittens Skruen strammes i efteråret 2023 på Det Kgl. Teater. Martin Hatlo, baryton, er norsk, men uddannet i både Oslo og København. Han har et stort koncertrepertoire og har blandt meget andet vundet Lied Duo Konkurrencen i København. Han medvirkede med stor succes i Juleoratoriet 2023 med Rudersdal Koret. Kammerorkestret Musica er et projektorkester, som består af 18 musikere i alt, herunder dygtige amatører og 4 professionelle musikere. De bliver yderligere suppleret med musikere fra bl.a. DR  Symfoniorkestret. Dirigent Torsten Mariegaard er kendt og højt værdsat bla for de traditionelle og meget velbesøgte julekoncerter Messias på Strøget. Han er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium af bl.a. Jorma Panula og Dan-Olof Stenlund. Torsten Mariegaard leder foruden Rudersdal Koret, Kammerkoret Terpsichore og COC, Copenhagen Oratorio Choir. Billetter: kr 180,-. Unge/studerende kr 90,-. Børn under 12 år gratis. Billetsalget starter 1. september på www.rudersdalkoret.dk