29
Okt
Vil du være klogere på dig selv og livet?
Tidspunkt
kl. 17:00Adresse
Hjørring sognegård,
Torvet 4,
9800 Hjørring
Beskrivelse
Sct. Catharinæ Kirke inviterer til samtalegrupper om livet Alle er velkomne uanset alder Vi lever i en tid præget af usikkerhed, som påvirker os på forskellig vis. Tiden kan også forstærke egne oplevelser, usikkerhed, utryghed, sorg, glæder og hverdagens udfordringer. Det kan derfor være befriende at mødes ansigt til ansigt med andre og udveksle erfaringer, spørgsmål og svar. At have tid til at fordybe sig. At opnå større indsigt i eget liv. Vi tager udgangspunkt i det som er vigtigt for jer, som berører jer hver især, som er vigtigt, at tale om, også for andre i gruppen. Sammen vælger vi et emne. Vi ser gerne alle aldre har lyst til at deltage. Første gang har vi valgt et emne, som er: Angst. Emner kunne også være: Tro, Kærlighed, Mening, Natur, Frihed, Død, Ensomhed, Skam m.fl. afhængighed af deltagernes ønsker. Alle kommer til orde, men vi taler ikke i munden på hinanden. Og vi kommenterer ikke hinandens oplevelser, men er nysgerrig. Der kan deltage 8-12 i en samtalegruppe Første gruppesamtale er den 29. oktober kl. 17.00 - 19.00 i Hjørring Sognegård. Tilmeldingsfrist er den 20. oktober og sker ved henvendelse til Niels Christian på telefon 98 92 11 90 eller mail: ncsl@km.dk Vi kan være tvunget til at oprette venteliste. Med venlig hilsen Niels Christian Scheel Lassen Provst i Hjørring Søndre Provsti Sognepræst i Sct. Catharinæ sogn Flemming Riishøj Cand.jur. & Master i Læreprocesser Mange årig leder / facilitator af samtalegrupper