21
Mar
Teologisk voksenundervisning
Tidspunkt
kl. 10:00Adresse
Hjørring sognegård,
Torvet 4,
9800 Hjørring
Beskrivelse
Formiddag Biskop Thomas Reinholt Rasmussen Dåbskommissionen. Det nye dåbsritual Dåben er det centrale ritual i den kristne kirke. Alle andre ritualer bygger på det. Siden 2023 har en nedsat dåbskommission arbejdet med ritualet og alle de både teologiske og praktiske spørgsmål, der følger med. Foredraget vil kigge på de spørgsmål, der er rejst i kommissionen og hvorledes dåben kan udfoldes i 2026. Eftermiddag Fhv. seminarielektor Jørgen Jørgensen Mirakler sker på kanten – Martin A. Hansens Agerhønen Skal man læse Matin A. Hansen i dag, vil det være oplagt, at begynde med novellesamlingen Agerhønen, hvis noveller er båret af en magisk realisme, der i dag stadig føles vedkommende. De fortæller om både børneliv og voksenliv på en sådan måde, at den voksne bliver klar over, at selv om han har en barnenatur i sig, er han en voksen, der hvert øjeblik må kæmpe med en virkelighed, der kan være så barbarisk, at man må tage afstand fra den. Men samtidig hermed oplever den voksne som barnet hvorledes øjeblikkets, håbets og kærlighedens mirakel bryder ind i tilværelsens og løgnens mørke. På tilværelsens kanter finder mirakler sted. Efter en kort introduktion til forfatter og forfatterskabet, vil foredraget især koncentrere sig om novellerne: Agerhønen, Offer, Høstgildet, Ventesalen og Martsnat. Download programmet her