25
Feb

Koncert med LUNA og Growing Gospel

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:30
Adresse
Sankt Andreas Kirke, Hadsundvej 81, 8930 Randers NØ
Beskrivelse
To rytmiske kor finder sammen i Korby Randers-ugen De to store, rytmiske og meget forskellige kor, Luna og Growing Gospel, giver fælles koncert  tirsdag 25. februar kl. 19.00. Og publikum kan glæde sig. Med de to energiske og veloplagte dirigenter, Rikke Bjerring, Luna, og Lene Johnsen S-Jensen, Growing Gospel, er der lagt op til en farverig og festlig koncert med inddragelse af publikum. Luna er et rutineret, blandet kor med ca. 50 sangere. Det blev oprettet i 1989, og koret synger ny som ældre rytmisk musik i spændende flerstemmige arrangementer. Growing Gospel leverer glad og livsbekræftende gospel. Også dette kor har 30 år på bagen og tæller ca. 40 sangere. Der synges både nyere gospel samt noget af det mere traditionelle. Koncerten er et led i Korby Randers' årlige koncertuge med hele 10 koncerter fordelt rundt om i byen, og der er fri entré.