04
Aug
Koncert ved SORA
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00Adresse
Sankt Nicolai Kirke,
Kirketorvet 1,
7100 Vejle
Beskrivelse
SORA er et aarhusiansk kvindekor under ledelse af dirigent Birgitte Næslund Madsen. Den internationale kororganisation Interkultur rangerer SORA som verdens 10. bedste kor og som verdens 2. bedste ligestemmige kor – publikum kan derfor se frem til en helt særlig koncertoplevelse i Sankt Nicolai Kirke. Koret blev etableret i 2023 og fik sit internationale gennembrud ved European Choir Games 2025, hvor SORA blev kåret som European Champions i kategorierne Adult Choir og Folklore. SORA er kendt for sit høje kunstneriske niveau og sit karakteristiske musikalske udtryk. Repertoiret bygger på tre grundpiller: tradition, fornyelse og folkelighed. På koncertprogrammet findes blandt andet musik af Per Nørgård, Laura Jekabsone og Dan Forrest, samt en særlig afdeling med danske folkemelodier i moderne arrangementer og fortolkninger. SORA forbereder sig desuden på deltagelsen i World Choir Games i Helsingborg i august, og vil til koncerten præsentere både danske sommersange og sine konkurrenceprogrammer – koreograferet af korets faste koreograf, hollandske Panda van Proosdij.