31
Okt
Halloween uden uhygge
Tidspunkt
kl. 16:00 - 19:30Adresse
Ry Kirke,
Skanderborgvej 51,
8680 Ry
Beskrivelse
- et tilbud til alle børn, som ikke er glade for den vilde halloweenfejring. Allehelgens er en højtid, hvor vi mindes dem, vi har mistet, og hvor kirken skaber et rum til eftertænksomhed og håb. På Allehelgensdag tænder vi lys for vores afdøde for at symbolisere, at lyset og håbet lever videre. Aftenen inden, Allehelgensaften, har med tiden udviklet sig til den moderne og kommercielle Halloween, hvor uhygge, blod, monstre og oversavede kropsdele fylder. Til tider i så høj grad, at både små og store kan synes, at det bliver for meget. Hvis man er på det hold - eller man bare ønsker sig en anderledes Halloween-aften, så åbner Ry Kirke dørene, lørdag, den 31. oktober. Vi lover nul uhygge og masser af lys, kærlighed og smuk musik. Vi står klar ved forskellige poster med små aktiviteter og opgaver. Her kan vi mindes og tænke på dem, vi holder af, og vi kan lære om fredelige måder, hvorpå vi kan slås imod mørket og overvinde det, vi er bange for. Til Halloween må du få et fint glashjerte med hjem som minde. Der er varm kakao og skumfiduser til alle børn og deres voksne. Kig forbi Ry kirke lørdag, den 31. oktober engang i tidsrummet mellem kl. 16 og kl. 19.30.