23
Mar
Forårskoncert med De 3 fløjter
Tidspunkt
kl. 16:00Adresse
Ry Kirke,
Skanderborgvej 51,
8680 Ry
Beskrivelse
Uropførelse og klassiske perler Søndag d. 23. marts kl. 16.00 afholder Ry kirke Forårskoncert med ensemblet De 3 Fløjter Ry kirke danner denne søndag eftermiddag rammen om en koncert, der præsenterer Steve Dobrogosz elegante fortolkninger af nogle af den klassiske musiks mest elskede temaer. Arrangementerne er arrangeret direkte til De 3 Fløjter, med Birgit Sofia Kjær på alt- tværfløjte, Birgitte Farsø Moos på den sjældne og imponerende bas-tværfløjte og Susanne Klausen på tværfløjte. Trioens særkende er netop kombinationen af de forskellige tværfløjtetyper, der tilsammen skaber et velklingende rum med de fløjsbløde toner fra basfløjten, den varme klang fra altfløjten samt de lyse toner fra tværfløjten. På programmet denne eftermiddag er "From suite in B-minor" af J.S. Bach, "Peer Gynt Suite af E. Grieg, "Magis Flute Suite" af W.A. Mozart "Gammel Fäbodpsalm fra Dalarna" af O. Lindberg og ikke mindst en UR-opførelse af "The Best of Opera" Med de forskellige fløjtetyper i sving har De 3 fløjters hus-arrangør Steve Dobrogosz skabt nogle eventyrlige arrangementer, der sætter de kendte klassikere i et nyt legende lys. De 3 Fløjter gør meget ud af at præsentere værkerne i en levende, humoristisk og hjertelig atmosfære ofte med lidt skæve, sjove, smukke eller underfundige historier om komponisterne. Fri entré.