05
Nov

Onsdagstræf

Tidspunkt
kl. 14:30
Sted
Sognegård
Beskrivelse
Hvordan fortæller man Sorø Kommunes historie? Til onsdagstræf i Ruds Vedby Sognegård her i november kommer Sorøs borgmester gennem de seneste 11 år og giver sit bud på, hvordan man kan fortælle historien om Sorø Kommune. Gennem alle sine år som borgmester har Gert Jørgensen altid stået for at give en levende og inspirerende fortælling om Sorø Kommunes historie, når der nogle gange om året er velkomstmøder for nye borgere, der er flyttet til kommunen. Gert Jørgensen, der har boet hovedparten af sit liv i Sorø, har siden sin tidlige ungdom interesseret sig levende for den lokale historie, og har i de senere år også været med i redaktionen af det historiske årsskrift ”Jul i Sorø”. I tillæg til den historiske fortælling vil Gert Jørgensen også give en kortere fortælling om, hvordan en kommune og en arbejdsplads som Sorø Kommune, med alle dens mange kompetente og engagerede medarbejdere fungerer. Da Gert Jørgensen stopper som borgmester ved årsskiftet ved udgangen af sin tredje borgmesterperiode bliver det både første, sidste og eneste gang, at Gert, som borgmester, kommer til Ruds Vedby for at give sin fortælling om kommunen og dens historie, så mød op til en lærerig og hyggelig eftermiddag onsdag d. 5. november 2025 kl. 14:30 i Ruds Vedby Sognegård. Kaffe og kage koster 20 kroner.