26
Aug
Kaffe på kanden: Er Biblen sjovere end du tror?
Tidspunkt
kl. 14:30Sted
SognehusetBeskrivelse
Biblen er alvorlig, dybsindig og opbyggelig - men den er faktisk også sjov! Sjovere end de fleste tror. De, der skrev Biblen, brugte både satire, sarkasme og humoristiske billeder. Og mange af fortællingerne har et glimt i øjet og nogle gange en ræv bag øret. I dette underholdende foredrag fører Lasse Handberg publikum gennem en række af Bibelens morsomme passager. Både dem, som var ment sjove, da de blev skrevet, og dem, som vi i dag kan trække på smilebåndet af, selvom det måske ikke var den oprindelige mening. Lasse Handbergs foredrag giver tilhørerne en indsigt i Bibelens mange forskellige bøger. Hvordan blev de til? Hvordan kom de med? Hvordan forstår vi dem i dag? Alt sammen med humoren som udgangspunkt. Lasse Handberg er cand.mag. i filosofi og studerer i dag teologi. Han har gennem mange år været manuskriptforfatter og instruktør og står bag en lang række teaterforestillinger. Desuden har han været flittig debattør, bl.a. i DRs Søndagsfrokosten og som vært i Reklametjenesten. Han er senest kendt for den populære podcastserie ”Legender fra baghaven.”. Med foredraget "Er Biblen sjovere end du tror?", giver Lasse Handberg en øjenåbnende fortælling - både for dem, der kan de fleste historier udenad og for dem, der aldrig før har åbnet bogen.