02
Feb
Kyndelmisse - lysandagt
Tidspunkt
kl. 19:00Præst
Dorthe Stæhr Nielsen
Adresse
Rudkøbing Kirke,
Kirkepladsen 1,
5900 Rudkøbing
Beskrivelse
I Rudkøbing Kirke holder vi lysandagt ved sognepræst Dorthe Stæhr Nielsen søndag d. 2. februar kl. 19.00. Temaet er lys. Preben Duedal Rasmussen og Anders Medin leverer musik og toner til fordybelse og refleksion. Om kyndelmisse Den 2. februar er det kyndelmisse, som betyder lysgudstjeneste og er en gammel festdag i kirken. Dagen markerer også efter folkelig skik, at vi nu er nået halvvejs gennem vinteren. Kyndelmisse stammer fra det latinske Missa Candelarum, som betyder lysmesse. Og i middelalderen var kyndelmisse en festdag, hvor man indviede de lys, som året igennem skulle bruges i kirken. Siden 1770 har dagen ikke været en officiel højtidsdag i Danmark, men i de senere år er mange kirker igen begyndt at fejre kyndelmisse. Traditionen er måske på vej tilbage som en lysgudstjeneste, der handler om Jesus som det lys, der sejrer over mørket.