04
Jun

Bibelen set med nye briller i Durup Kirkehus

Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00
Sted
Durup Kirkehus
Beskrivelse
Biblen er siden reformation i 1500-tallet løbende blevet oversat. Et af principperne i reformationen var at Bibelen skulle oversættes til et forståeligt og let tilgængeligt sprog. Nogle oversættelser kan være gode, andre er knap så gode. I 2020 udgav Bibelselskabet »Bibelen 2020«, hvor hele Bibelen er blevet oversat på ny til dansk. Hvorvidt oversættelsen er god eller dårlig, kan man kun finde ud af ved at undersøge det. For at dykke nærmere ned i oversættelserne, vil der være en række formiddage i løbet af vinteren, hvor der læses små tekststykker fra Bibelen 2020 og den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992. Tekststykkerne vil være nogle af dem som bruges ved nogle af vinterens søndagsgudstjenester. Tekststykkerne vil blive udleveret på dagen. Der kræves ingen forkundskaber. Nysgerrighed anbefales. Arrangementet ledes af Christian Kjær Bjerre. »Bibelen set med nye briller« finder sted i Durup kirkehus (ved siden af Durup kirke) på følgende tirsdage fra kl. 10-12: 5. marts, 9. april. 7. maj og 4. juni