01
Maj

Store Drømmedag

Tidspunkt
kl. 16:00
Adresse
Lutherkirken, Randersgade 3, 2100 København Ø
Beskrivelse
Lutherkirken inviterer til en helt særlig fejring fredag d. 1. maj. På Store Drømmedag vil vi udforske vores forestillinger og drømme om, hvordan vi kan leve sammen i vores fælles verden. Gennem 8 kvarter skal vi reflektere over og tale om, hvad vi ønsker for fremtiden. Vi øver os i at være konkrete og i at give vores drømme ord og retning. For hvis vi ikke har noget at drømme om, hvad skal vi så bevæge os hen imod? Afstanden mellem bøn og drøm er ikke stor. Begge udspringer af et håb om noget større.Selvom Store Bededag er væk, er vores bønner og drømme det ikke. Tværtimod insisterer Store Drømmedag på, at håbet stadig lever. På dagen får vi besøg af to særlige gæster foruden vores sognepræst Anders Vestergaard. Program: Spoken word v. Anders Vestergaard Refleksion v. Mickey Gjerris Oplæsning/perfomance v. Shëkufe Tadayoni Heiberg Skriv dine drømme og dem, du ikke tør have ned v. Anders Vestergaard Pause med kaffe og hveder Samtale mellem Shëkufe Tadayoni Heiberg og Mickey Gjerris Samdrømme - Vi læser nogle af teksterne fra punkt 4 op og kommenterer Fællessang ved alterskranken Store Drømmedag er en invitation til at tænke stort – og konkret. Til at dele visioner og lytte til andres. Alle er velkomne til at deltage. Kom og vær med til en dag, hvor vi tager drømmene alvorligt - og hinanden med.