20
Dec
Schubert-lieder i Rønne Kapel
Tidspunkt
kl. 16:00Adresse
Sankt Nicolai Kirke,
Kirkepladsen 20,
3700 Rønne
Beskrivelse
Udvalgte lieder af Franz Schubert er på programmet, når tenoren Mark Padmore og accordeonisten Bjarke Mogensen byder på en intimkoncert op mod jul i kapellet på Rønne Kirkegård. Kombinationen af Padmores nuancerede fortolkninger og Mogensens poetiske accordeonklang skaber et nyt og nærværende perspektiv på Schuberts tidløse sange. Mark Padmore regnes som en af verdens førende lied- og oratorietenorer. Med sin karakteristiske klarhed, tekstlige indlevelse og dybe musikalske forståelse har han begejstret publikum på de største internationale koncertscener. Bjarke Mogensen er blandt Europas mest markante accordeonister – og bornholmer, som de fleste ved. Hans virtuose spil og kunstneriske nysgerrighed har ført ham til koncertsale verden over, hvor han er kendt for at udvide instrumentets muligheder og skabe helt særlige koncertoplevelser. Publikum kan se frem til en koncert præget af nærvær, intensitet og musikalsk fordybelse, hvor Schuberts lieder får nyt liv i et usædvanligt og raffineret samspil mellem stemme og accordeon. Med et begrænset antal pladser i det fine, lille kapel bliver koncerten en sjælden mulighed for at opleve to internationale topkunstnere på helt tæt hold.