01
Okt

Højskoleeftermiddag med Malene Lei Raben

Tidspunkt
kl. 14:30
Adresse
Risskov Kirke, Solbakken 2A, 8240 Risskov
Beskrivelse
Havemennesket et praktisk og eksistentielt haveforedrag Forskningen på området er ikke til at tage fejl af. Havearbejde reducerer jeres stressniveau, giver jer en bedre søvn, et bedre humør, en større kreativitet og i det hele taget en følelse af mening. Men længe før forskningen fastslog dette, har mennesket igennem tusinder af år skabt haver omkring deres boliger, ikke bare for nyttens skyld, men i lige så høj grad for sin egen fornøjelse, for ro og skønhed, som demonstration af magt og som social og grøn revolution. I dette foredrag, som baserer sig på bogen af samme titel, skildrer Malene Lei Raben havemennesket; fra det tidspunkt, hvor interessen undfanges over det stadie, hvor haveinteressen bliver en lidenskab til den mere modne gartners tanker om naturen og at plante for eftertiden. Herudover kommer Malene Raben også ind på havens historie, arkitektur, de berømte engelske haver og naturen generelt som lindring i de sidste timer. Der er mange praktiske råd i dette foredrag, men fokusset er havemennesket med alle dets forventninger og frustrationer, både nu, historisk og måske i fremtiden. Malene Lei Raben er jurist og forfatter. Aktiv debattør, tidligere smagsdommer på DR2 og tv-vært.