19
Nov
Foredrag - Lis Mærsk Staunstrup
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00Sted
Rise SognegaardBeskrivelse
Nætterne begyndte om formiddagen.. Under retsopgøret i Danmark efter 2. verdenskrig blev 46 mænd henrettet for landsforræderi. Samtidig med at frihedsbudskabet lød i radioen om aftenen den 4. maj, blev udarbejdelsen af et retsopgør sat i værk ud fra allerede nedskrevne skitser og siden blev dødsstraffen genindført. Foredraget handler ikke om skyldsspørgsmål, jura og de forfærdelige ugerninger, der førte til dommene. Det handler om de mennesker - de dømte, fængselspersonale, politimænd og præster – der stod midt i begivenhederne. Hvad forventede staten af disse personer? Hvad skete der egentlig? Og hvordan oplevede de forskellige parter hinanden? Det er ikke hyggeligt, men det er virkeligt. Kom og hør beretningen om en næsten fortiet del af vores lands historie. Hør Lis Mærsk Staunstrups spændende foredrag - der er gratis entré.